Når andre glæder en

I  dag vågnet jeg, og tænkte at jeg ville bytte med hvem som helst for at slippe for denne ferie. Jeg blev liggende i sengen til kl 14:30.
Jeg nåede at tænke et par gange at jeg jo bare kunne stå op og lave noget, men blev gang på gang enig med mig selv om at jeg skulle blive liggende og have ondt af mig selv.
Jeg har så svært ved at gå hjemme over længere tid.
Jeg tænkte og tænkte mens jeg lå i sengen og vred mig mod vinduet, væk fra vinduet, trak dynen op over hovedet og sukket hjælpeløst mens jeg tænkte på hvilken idiotisk ond cirkel man kommer ind i når man har fri og er pengeløs på samme tid.
Man vil gerne lave noget - så bliver man mindet om at man ingen penge har, man accepterer problemet og bliver enig med sig selv om at man bare må blive hjemme.. Og sådan fortsætter det hver gang man så kommer i tanke om noget man kunne tænke sig at lave.
Jeg vil ti gange hellere gå på arbejde, end at holde ferie alene uden penge.
Jeg tænkte flere gange at dette har jeg jo fået redskaber til at komme ud af. Jeg har fået tanketeknikker til at undgå de her sorte dage. Information om omveje så jeg kan styre udenom denne ubrugelige sorte tilstand hvor intet kan gøre en glad.
Men nogle gange får man vist overtalt sig selv på en eller anden mærkelig måde til at man
"har godt af at være lidt ked af det en gang i mellem."

Jeg er på dage som denne så taknemmelig over at have en der elsker mig. En som efter den tredje telefonsamtale med sin kæreste der stadig ligger i sengen når klokken er over to, tænker at han må heller finde på noget for at glæde hende.
Og så kommer hjem med sådan en skønhed:
 

(Jeg elsker dig skat..)