At gå i barndommen (igen)

Forestil dig at du ligger i din seng, du er lige vågnet, men har ikke åbnet øjnene endnu..
- Du tænker på hvad dagen skal bringe. Du skal snart ud af sengen. Sengen skal res, du skal have lavet kaffe, og smurt madpakke til børnene. Børnene skal i skole, du skal nå på renseriet, til skrædderen og ned i den lokale foretning for at handle ind, til i aften, hvor naboerne kommer til middag...
Pludselig tændes lyset. En vidt fremmed dame i blå kittel kigger på dig og siger,
- "Så fru Jensen, så skal du vidst op, og i tøjet, så du kan få noegt morgenmad."

Demens er en forfærdelig sygdom, som så alt for mange ældre mennesker lider af. Der findes gode øjeblikke, men også skræmmende øjeblikke.
En tanke sender jeg derfor i dag til de mange, mange ældre der er gået tilbage i barndommen, der skal mades, skiftes, bades, og ikke kan huske fra dag til dag.
- Men også til alle børn, børnebørn, søsken, og til mand eller kone som har mistes deres kære. Ikke til bortgang i form af døden, men i form af tilstedeværelsen, minderne og deres fantastiske mindværdige personlighed, som demenssygdommen har taget fra dem..